onsdag den 8. juli 2015

Gode råd og tips hvis du skal søge job.

Jeg har prøvet at søge job, være arbejdsløs, og modtage dagpenge og kontanthjælp flere gange. 

Første gang jeg for alvor stod arbejdsløs og måtte på dagpenge var, da jeg sluttede på Pædagogisk Assistent Uddannelsen i 2011. Jeg gik arbejdsløs i 3 måneder, før jeg besluttede mig for at søge ind på pædagog uddannelsen. 

I de tre måneder, lærte jeg hvad det vil sige at være arbejdsløs - og jeg kunne kaste alle mine fordomme om arbejdsløse ud af vinduet. Det var en skuffelse at stå med en færdig uddannelse, gerne ville ud og prøve sine kompetencer af og tjene penge - og så i stedet måtte sidde hjemme og søge det ene job efter det andet. Jeg havde absolut ingen selvtillid på det punkt, og jeg følte mig uønsket som pædagogisk assistent. Jeg blev ikke engang kaldt til nogle jobsamtaler, og nogle af de steder jeg søgte, svarede ikke engang på min ansøgning - end ikke for at skrive at jeg havde fået afslag. 

Jeg var medlem af FOAs a-kasse på det tidspunkt, og jeg skulle til at søge dagpenge. Det var en større jungle at finde rundt på deres hjemmeside og udfylde diverse blanketter og ledighedserklæringer osv. Efter et kort stykke tid, blev jeg indkaldt til et fælles orienteringsmøde. Det jeg husker er, at jeg sidder i et lokale sammen med en gruppe voksne mennesker som alle står arbejdsløse. Det var helt almindelige mennesker der af forskellige årsager ikke havde noget arbejde. Det fik mig til at smide alle mine fordomme ud af vinduet - det var ikke kontanthjælpsmodtagere, alkoholikere, og den slags mennesker som jeg havde forestillet mig.
Men efter 3 måneders intens søgen efter arbejde, måtte jeg finde på noget andet at lave, og jeg valgte derfor at søge ind på pædagoguddannelsen.

Idag er jeg blevet færdig på min uddannelse, og jeg står endnu en gang i samme situation og skal søge et fuldtidsarbejde. Jeg har foreløbigt et job som tilkaldevikar i den børnehave, hvor jeg var i min sidste praktik. Selvom jeg er utrolig glad for arbejde der, er der desværre ikke økonomi til at ansætte mig på fuldtid. 

Det første man skal gøre som ledig, er at gå ind på www.jobnet.dk og oprette sig som bruger. Man skal melde sig som ledig, og så bliver ens lokale jobcenter orietenteret om at du er ledig på arbejdsmarkedet. Du skal udfylde EN HEL MASSE TING og blanketter på hjemmesiden - bl.a. skal du oprette et cv, skrive hvilke jobs du søger... Men de er rigtig gode til at guide dig igennem det hele på hjemmesiden. 

Når du har udfyldt alt hvad der skulle være at udfylde derinde, skal du bagefter gå ind på din lokale fagforening/a-kasses hjemmeside og udfylde en ledighedserklæring. Den skal de modtage og læse igennem, før du kan modtage dine dagpenge. Det skulle din fagforening også gerne kunne orientere dig nærmere om. 

Nu kommer så det svære - at skulle sende en masse ansøgninger og cv'er ud til mulige arbejdspladser. Du kan søge forskellige jobs på hjemmesider som: Jobindex, jobzonen, ofir, kommuners hjemmesider, jobnet... Der kommer nogle gange nye job op hver dag, så hvis du er rigtig smart, så tjekker du de forskellige sider hver dag 

Du skal tænke dig om, hvad du skriver i din ansøgning. Mange arbejdsgivere gider ikke kun læse en lang liste over hvad du har lavet før. De vil meget hellere vide hvad der gør lige netop dig til den rette til jobbet. SÅ ... Hvis du er rigtig smart, så gør du det at når du har fundet et job du gerne vil søge på, så går du ind på deres hjemmeside og læser om deres værdier og deres måde at arbejde på. 
På den måde kan du f.eks. gå ind og skrive i din ansøgning:

-  Jeg kan læse i jeres jobannonce at i vægter bl.a.bl.a. rigtig højt - jeg har før arbejdet med bl.a. bl.a. og vil derfor kunne bidrage med min erfaring...

- På jeres hjemmeside beskriver i at i plejer at arbejde sådan og sådan. Det synes jeg lyder rigtig tiltalende, og det er noget jeg vægter højt i mit arbejde

- Med udgangspunkt i jeres værdier, mener jeg at jeg kan tilbyde en engageret, positiv og stabil medarbejder. 

På den måde virker du rigtig engageret i jobbet og i arbejdspladsen, og de kan mærke at du har sat dig ind i tingene og i deres dagligdag. Det giver et rigtig godt signal til arbejdsgiveren. 
Selve ansøgningen skal helst kun afspejle hvad du er god til, lige i forhold til netop det her job du søger. Hvorfor er det dig, og ikke de andre ansøgere de skal ansætte? Hvad er det helt særlige du kan som gør dig egnet til jobbet? Hvad er det du lægger vægt på i dit arbejde? Hvad kan du tilbyde?

Det er straks nemmere at skrive sit CV. Her skal du først og fremmest lave en oversigt over din arbejds- og uddannelses erfaring. Del dem gerne op i afsnit, så arbejdsgiveren undgår at blive forvirret og det hele står i et rodet afsnit. Vær omhyggelig med at skrive dato, hvilken slags arbejde det var, var det fuldtid eller deltidsarbejde? Hvilke kompetencer tilegnede du dig under arbejdet? Hvad lærte du? Hvilke opgaver og arbejdsområder havde du? 

HUSK at sætte et billede af dig selv på dit cv, samt din adresse, tlf. nummer og email. Skriv det gerne både i din ansøgning og dit cv, så det er nemmere for arbejdsgiveren at finde rundt i de mange papirer og ansøgninger de får. 

Hvis du er heldig at blive kaldt til et jobsamtale, er det meget af de samme ting du skal tænke på. Her er det igen en rigtig god ide at sætte sig ind i stedets hverdag, deres rutiner og værdier. Hvis du er rigtig smart, så gemmer du en kopi af jobannoncen, så du har helt styr på hvilket job du er til samtale på. De samtaler jeg har være til, har foregået meget stille og roligt sammen med en leder, en eller to medarbejdere og evt. en forældrerepræsentant. Det kan godt virke ret skræmmende at komme ind i et lokale og vide at man skal måles og vejes. Men betragt det som en helt almindelig faglig samtale som du ville have haft med dine egne kollegaer. Det kan evt. hjælpe dig til at slappe lidt af. Ellers er det bare vigtigt at du er dig selv og at du viser at du har gåpåmod, selvtillid og er klar til at tage imod jobbet. Så kan det ikke gå helt galt :-)

Elsk din krop

Igennem det meste af mit liv har jeg været utilfreds med min krop. Jeg har været overvægtig det meste af mit liv og jeg har altid følt mig stor og klodset. I folkeskolen vidste jeg godt at jeg var for tyk. Jeg kunne se at mine andre klassekammerater var tyndere end mig og var bedre til gymnastik end mig. Jeg havde det rigtig skidt med mit udseende og jeg følte ikke at jeg passede ind.

Det fulgte med mig i mit teenage- og voksne liv. Selvom jeg flere gange har tabt mig, har jeg stadig været utilfreds og ville gerne tabe mig mere. Jeg har aldrig kunne finde mig til rette i min krop og det kunne jeg også godt mærke når det kom til at have kærester. Selvom jeg altid har stolet på en kæreste, når han har fortalt mig at han kunne lide mig som jeg var, følte jeg mig stadig ikke tilfreds og jeg skammede mig over min krop, til trods for at jeg i perioder har været på min idealvægt. Jeg kunne ikke nyde min krop, jeg kunne ikke lide at skulle smide tøjet foran andre, endda ikke kærester.
Jeg brød mig ikke om at andre skulle se min krop - jeg var overbevist om at andre folk synes jeg var stor og ulækker.

For et år siden mødte jeg en rigtig sød fyr som jeg blev kærester med. Vi var kærester i 8 mdr. og da jeg mødte ham, ville jeg ikke slæbe ham ind i min verden og besættelse af sundhed og vægttab. Helt uden at tænke over det, begyndte jeg at spise de samme ting som ham. Det var tit mig der købe mad ind til os og jeg ville ikke servere de ting til ham som jeg selv ville spise som f.eks. salater, grøntsager, skyr, frugt mm. Jeg var bange for at han ville tænke at jeg er en sundhedsfreak der går for meget op i kost og kalorier. Det blev hurtigt til en dårlig vane, og idag står jeg tilbage med resultatet af et forhold på 8 mdr - nemlig 15 ekstra kilo på kroppen.

Det har altid pint mig at jeg har sådan et forhold til min krop. Jeg vil rigtig gerne lære at kunne elske min krop, uanset størrelse. Jeg ved at jeg vil have en elevatorvægt resten af mit liv og at jeg derfor altid vil skulle tænke over hvad jeg spiser. Derfor er jeg begyndt at acceptere at det er sådan mit liv nu en gang er - at jeg altid vil have lidt ekstra kilo på sidebenene og at jeg altid vil skulle passe på. Det kan jeg mærke at det har hjulpet mig en hel del - rent psykisk. Jeg tænker ikke så meget over min krop og jeg kigger ikke lige så meget på min krop i spejlet. Når jeg endelig ser mig selv i spejlet, er det nu nogle helt andre tanker jeg har, end jeg havde før. Før i tiden kunne jeg stå og tænke "Bare du kunne tabe 10 kg. til - Ih hvor er du blevet tyk nu - Tag dig sammen - ingen vil have dig når du er så tyk"

Sådan nogle tanker har jeg slet ikke nu. Jeg kan godt tage mig selv i ind i mellem at ønske at jeg var på min idealvægt som for et år siden. Men jeg kan sagtens acceptere at jeg har taget på, og det er en lettelse at slippe for de selvødelæggende tanker og føle sig i et med sin krop. Jeg vil naturligvis gerne stadig ned på samme vægt som jeg var for et år siden, men jeg har fuld tiltro til at det nok skal ske når tiden og overskuddet er til det. Jeg var i starten bange for at jeg ville ende på det magiske tre cifrede tal på vægten. Men det er jeg ikke længere. For jeg ved at jeg vil kunne stoppe det, inden det når så langt. Jeg har formået at bremse min vægtøgning og så længe at jeg kan det, har jeg fuld tiltro til at jeg vil kunne tabe mig igen når tiden er inde.

Jeg tror på at du er nødt til at elske dig selv og din krop før du kan tabe dig og få en naturlig vægt som du vil kunne holde mere eller mindre resten af livet. Jeg tror mange (inklusiv mig selv) har en tendens til at trøstespise, lige så snart vi får ondt af os selv. Jeg har været rigtig god til at blive ked af min krop og mig selv, og i stedet for at gøre noget ved det, har jeg tit trøstet mig selv med slik, chips, kager og cola. Jeg kan stadig have en trang til slik og søde sager, men jeg tror stadig det er nødvendigt at huske at elske sig selv og lade være med at straffe sig selv for at være for tyk. Det er der ingen mennesker der fortjener at tænke sådan om sig selv

søndag den 4. januar 2015

Motion

Motion har aldrig været noget for mig, og hele mit liv har jeg prøvet at undgå alt fysisk hårde aktiviteter. Jeg hadede at have gymnastisk i skolen - Jeg blev altid forpustet i løbet af et øjeblik og jeg havde svært ved at følge med mine klassekammerater. Jeg var flov over min krop og over at jeg ikke kunne de samme ting som de andre.

Men inderst inde vidste jeg godt at man ikke kunne tabe sig uden at røre sig. Da jeg var teenager, begyndte jeg til motionsboksning sammen med to veninder. Det var hård træning og der var ingen kære mor. Vores træner gav os ikke mange pauser og jeg havde allermest lyst til at blive væk. Men jeg ville ikke tabe ansigt overfor mine veninder, og jeg fortsatte, hvilket jeg endte med at blive rigtig glad for. For jo længere tid vi gik der, jo bedre form fik vi og jo længere kunne vi holde ud. Det blev sjovere, og vi begyndte at udfordre hinanden i udholdenhed, osv. og der gik ligefrem sport i det.
Det var en rigtig god oplevelse, og jeg gik der sæsonen ud.

Derefter fandt vi ud af at vi hellere ville gå til selvforsvar, hvilket også var smadder sjovt og ikke lige så hårdt på samme måde som motionsboksning. Her gjaldt det mere om teknik, men vi begyndte hurtigt at kede os og manglede fysisk udfordring. Vi gik der ikke i lang tid, før vi droppede det igen.

Efter en pause, besluttede jeg mig for at begynde at løbetræne. Jeg startede med en lille rute i området hvor jeg boede, men fik hurtigt mere blod på tanden, og ruten blev længere i takt med at jeg forbedrede min kondition. Jeg har altid godt kunne lide at løbe og jeg gør det stadig ind i mellem. Jeg bor tæt på slotssøen i Hillerød og det er simpelthen det smukkeste sted at løbe. Det er en lille rute på 3 km, og det tager mig ca. 30 min. Men ruten er perfekt for mig og jeg elsker det.

Jeg har også prøvet fitness centre flere gange, og jeg kan godt lide alle de forskellige muligheder du har for at træne derhenne - er du til løb eller powerwalk, step, ro, cykle mm. Men . det eneste problem jeg altid har haft og stadig har ved at gå i fitness centre, er at jeg bryder mig ikke om de mange tynde smarte piger og de store veltrænede fyre. Jeg har altid følt mig flov når jeg har trådt ind i centeret og set de andre tynde mennesker, der bare er helt vildt hardcore og klør på. Jeg har altid følt at jeg er blevet kigget på og jeg har altid følt mig uvelkommen. Men med alderen har jeg heldigvis lært at ignorere det, selvom det stadig kan irritere mig.

Da jeg startede til zumba, begyndte jeg også til stram op og HOLD NU OP jeg har aldrig prøvet noget så fysisk hårdt og krævende. Du laver en masse øvelser med vægte, både håndvægte men også din egen kropsvægt og jeg husker tydeligt at jeg havde ondt i hele kroppen den første uge efter jeg var startet. Men min stædighed vandt heldigvis, og jeg fortsatte, imens jeg (som så mange andre gange) kunne mærke hvor bedre jeg blev til øvelserne, og hvor gladere jeg blev for min krop. Jeg kunne mærke at min krop blev glad og jeg havde det så super godt med mig selv bagefter.

Siden sidst! :D 4/1-15

Det er længe siden jeg har skrevet herinde på bloggen. Men jeg har simpelthen haft så meget at se til.. 

Jeg har sammen med en bekendt undervist i zumba kids i Frederiksværk i 4 måneder nu.
Vi underviser hver Torsdag, og hver uge er det bare en kanon fed oplevelse at se ungerne give den gas og have det sjovt. Vi har en fest hver gang og jeg nyder det :-) 
Vi fortsætter holdet indtil Marts, hvor der er sæsonafslutning. 

Imens har jeg været i min sidste praktik i løbet af min uddannelse, og selvom jeg er utrolig glad for at være der og jeg synes det er super spændende, har jeg måtte acceptere at det tager mere af min energi og mit overskud end jeg havde regnet med. Når jeg kommer hjem, skal jeg ofte skrive en masse papirer eller forberede en masse ting, og derfor har jeg heller ikke haft meget overskud til også at skulle tænke over hvad jeg spiser.

For selvom jeg har tabt mig, og i bund og grund har accepteret min vægt, ved jeg at jeg resten af mit liv er nødt til at passe på hvad jeg spiser. Og det kan være rigtig svært når man har mange andre ting at tænke på. Jeg har ikke haft modet til at stå og forberede sund mad, og jeg har heller ikke været helt flittig til at komme hen og træne, og nu kan jeg begynde at mærke konsekvenserne af mit valg .. 

1. Mit tøj strammer.
2. Jeg er blevet mere doven
3. Mit humør har også ændret sig. Der skal ikke meget til at irritere mig.
4. Jeg bryder mig ikke om min krop længere. Selvom jeg ikke kan se de store forandringer, så føler jeg mig tyk, utilpas og jeg kan ikke lide mit eget spejlbillede længere.

Men når det så er sagt, så er jeg ikke længere i tvivl om at jeg sagtens kan komme på rette spor igen og genoptage den livsstil jeg havde det godt med. Jeg ved at jeg er nødt til at sætte en stopper for det nu, inden at jeg når til et punkt og en vægt hvor jeg ikke længere kan styre det. 
Og nu har jeg alle de redskaber jeg skal bruge for at komme igang igen, og jeg er allerede godt igang med min træning igen, Så jeg er ikke længere bange for at ende ud hvor jeg var før da jeg var størst. Jeg vil aldrig tillade mig selv at blive så tyk igen. 

onsdag den 21. maj 2014

zumba på julemærkehjemmet!

For nogle uger siden var jeg henne på julemærkehjemmet i Ølsted og undervise min første zumbatime.
Og HOLD NU K**** en oplevelse. Det var så ubeskriveligt først og fremmest at være der igen, jeg kunne lige så tydeligt huske tilbage på dengang jeg boede der.. Det var en oplevelse i sig selv.

Men ungerne var simpelthen så skide søde - de bød mig velkommen og havde utrolig mange spørgsmål både om zumba men også om da jeg selv boede der.

Lige inden timen skulle igang, var jeg mega nervøs. Og jeg lavede da også nogle fejl, men jeg grinte bare af det og dansede videre og alle ungerne kom over bagefter og fortalte at de synes det var mega sjovt og at de selv ville gå til zumba når de kom hjem igen... Og få af dem sagde at de selv ville være instruktører.

MISSION COMPLETE!!

Det var hele formålet med at komme derhen. Jeg ville have at de oplevede hvor sjovt zumba er og give dem inspiration til at finde en måde at få motion på som de kan lide :D

Det var den største oplevelse og jeg havde det største smil på læben på vej hjem. Jeg følte det var en kæmpe sejr for mig at overskride den grænse fra at stå på scenen med andre instruktører til to numre og til rent faktisk selv skulle forberede en hel times zumba. Det var fantastisk, det havde jeg slet ikke forestillet mig for 2 år og 30 kg siden. Jeg håber at det kan være med til at inspirere andre til at følge deres drømme, uanset hvor uoverskueligt og grænseoverskridende det er. Prøv det og er det ikke noget for dig, så kan du i det mindste sige at du HAR prøvet det. Og hvem ved? Det kan være det bliver den fedeste oplevelse :D

onsdag den 19. marts 2014

Optur !! :D

Der sker rigtig mange gode ting for mig lige for tiden, som jeg rigtig gerne vil fortælle om :D 

1. Jeg var til et zumba event i Slangerup for en uge siden. Det var et støtte event til fordel for julemærkehjemmet i Ølsted, hvor jeg selv har boet. Vi var 20 instruktører der kom og dansede gratis for at samle penge ind, og det var en helt fantastisk oplevelse. Hver instruktør fik lov til at gå på scenen og vise to numre. Jeg fik ikke øvet mig særligt meget på mine numre, og jeg var hamrende nervøs. Jeg havde heldigvis en sød kollega der gerne ville øve med mig, og lod mig prøve det af på sine medlemmer. Det var fedt, og alle medlemmerne kom og gav ros bagefter. Det gav mig lidt mere mod på at give den max gas i Slangerup.

Lige inden jeg skulle på scenen, hamrede mit hjerte afsted og jeg var mega nervøs for ikke at gøre det godt nok. Men alt det glemte jeg da jeg endelig kom op og så alle de glade ansigter stå og råbe og skrige og mærke den energi og fede stemning der var i salen. Jeg dansede mine to numre, og jeg følte mig 3 meter høj bagefter.

Til eventet mødte jeg lederen på julemærkehjemmet. Hun kom over og sagde hej til mig, og jeg fortalte at jeg super gerne vil komme og danse zumba med hendes unger frivviligt, men at det desværre koster penge i transport. Hun bad mig finde ud af hvad det koster i transport, og jeg sendte hende nogle dage efter en mail. 

Den har hun idag svaret på: og hun er meget interesseret i at jeg kommer og danser med børnene og hun vil gerne betale min transport!! :-) Så nu skal jeg i gang med at sætte en serie sammen. Nøj hvor er jeg glad og hvor glæder jeg mig til at komme hen og forhåbentlig få ungerne til at elske zumba lige så højt som jeg selv gør, og ikke mindst give dem en masse selvtillid. 

2. Jeg har længe været frustreret over at jeg har svært ved at tabe mig de sidste 10 kg så jeg kan nå min drømmevægt. Derfor har jeg nu meldt mig ind i fitness world for at træne mere intens, og jeg kan allerede mærke forskel på den korte tid jeg har været der. Jeg har fået blod på tanden igen, og jeg er rigtig  god til at udfordre mig selv både i udholdenhed og styrke. Jeg håber også at det giver bonus på vægten..
Jeg må indrømme at selvom jeg spiser de grøntsager jeg skal, og jeg grundlæggende spiser som jeg plejer, kunne jeg godt skære ned på min kost. Så det er mit næste skridt: at finde en kost der passer til min forbrænding, så jeg kan komme af med de sidste 10 kg.

Jeg vil smadder gerne inspirere folk til at tage udfordringer op med samme gåpåmod og viljestyrke som jeg selv har, og som jeg har kunne mærke har givet mig en masse selvtillid og mod på at det nok skal lykkes at blive slankere til sommer..

Derfor har jeg også gået og leget med tanken om at jeg senere hen vil uddanne mig til slankecoach. Jeg vil så gerne give folk det spark og den motivation der skal for at komme de ekstra kilo til livs. Jeg føler at jeg har en masse erfaring jeg kan dele ud, og som jeg håber at andre kan bruge til deres livsstilsændring. 

tirsdag den 28. januar 2014

Tid til forandring?

Nu har jeg været medlem på slankestudiet i nogle mdr, og selvom jeg har lært så meget af lektionerne, kan jeg mærke at jeg er ked af at der ikke sker noget på vægten. Min vægt står stille som den plejer (+ - 2 kg) og min tålmodighed er ved at være brugt op. Selvom jeg har arbejdet på at elske min krop som den er nu, er jeg stadig utilfreds - især med min mave og lår.

Jeg har tænkt meget over hvad der skal til for at jeg kan blive mere glad for min krop, og jeg ved ikke om det "bare" handler om at være mere tålmodig og fortsætte med mine vaner og lektioner.
Jeg har bl.a. gjort det til vane at kigge mig selv i spejlet om morgenen og sige til mig selv: "Du er smuk og uafhængig og du har en krop du kan være stolt af".

Jeg er også glad for min krop, men ikke glad nok.
Jeg træner 5-6 dage om ugen, både zumba og stram op ..
Men jeg synes ikke det er så effektivt, så jeg har tænkt på at melde mig ind i fitness world for at kunne træne mere intensivt med kondition, styrke og opstramning. Men jeg har ikke råd til både at træne i fitness world og der hvor jeg træner nu samtidig, og jeg vil komme til at savne det sted jeg er nu. For der er jeg glad for at være, især fordi der er så god en stemning og fordi de er ligeså zumba tosset som jeg er :-)

Jeg har også tænkt på at det kan være kosten der skal skæres lidt ned på.
Men det kan jeg mærke at jeg har meget svært ved at overskue.
Jeg spiser mine grøntsager og lever stortset efter de kostråd jeg fik hos vægtkonsulenterne, men der ryger også lidt "luksus" ned en gang imellem. Men jeg har fundet en kost der er til at leve med og som gør at jeg holder vægten. Jeg er derfor bange for at hvis jeg skal reducere i min kost for at tabe mig, og finde tilbage til stabiliseringsprogrammet igen (som jeg lever efter nu), så er jeg bange for at jeg ikke kan finde tilbage og derfor vil tage på igen.

Derfor har jeg også vendt muligheden for at starte hos vægtkonsulenterne igen for at se om det kunne hjælpe mig med de sidste 10 kg.

Imens jeg har gået og tænkt over det, er der også sket en masse gode ting:

Jeg skal til et støttearrangement for julemærkehjemmet i Ølsted i Marts måned.
Det er et event hvor mere end 20 zumba instruktører kommer gratis og danser. Pengene folk betaler for at deltage, går derfor til ungerne i Ølsted :D Jeg skal selvfølgelig med, og ikke nok med det - JEG SKAL PÅ SCENEN: FOR FØRSTE GANG ALENE TIL HELE 2 NUMRE. Jeg glæder mig som en sindssyg.

Derudover har jeg leget med tanken om at komme på julemærkehjemmet og holde et foredrag.
Selvom jeg gerne vil danse zumba med børnene, vil jeg også rigtig gerne fortælle dem min historie og fortælle dem at det sagtens kan lykkes at få et naturligt forhold til mad :-)